Foredrag

Jonglér dine opgaver bedre med nem struktur

For soloselvstændige & ansatte

Få mere tid til de sjove ting i hverdagen!
Praktiske (og underholdende) råd om at prioritere sin tid rigtigt.

Kort om foredraget

  • 60 minutter hvor vi kort gennemgår:
  • Eisenhowers prioriteringsmodel (jeg ville ønske, jeg havde opfundet den selv)
  • Hvordan du tilpasser den til dine opgaver
  • Opdag HVOR håbløst meget tid, du bruger på ligegyldige opgaver (skræmmende!)
  • Få helt konkrete tips & tricks til, hvordan du får styr på DINE opgaver.
  • Find ud af, hvordan du bedre får noget ud af din tid – uden at skulle ændre på hele din planlægning på een gang

“Dejligt at få gennemgået en simpel model for, hvordan man kan bruge sin tid”
Deltager på Sorø Erhvervs kursus for iværksættere

Hvad er foredragets kerne?

Få et værktøj til at styre din tid med, uden at du behøver at gå i tidstagnings-mode med stopur og excel-ark galore.
Eisenhower-modellen er en helt simpel og lavpraktisk model som er nem at lære og skræddersy selv, så den passer til DINE opgaver.
Vi gennemgår modellen og sætter dine opgaver ind i den, så den passer til dig.
Lær hvordan du tilpasser den løbende, så den hjælper dig istedet for at låse dig fast.

 

3 konkrete tips du kan bruge, når foredraget er færdigt

1: hvilke af dine opgaver, der tager eller giver dig energi

2: hvornår du har brug for en hjerne-pause

3: hvad du ikke behøver bruge din tid på

Pris for foredraget

(uanset om det er et fyraftensmøde,
kick-off morgenmøde eller midt på dagen)

Prisen er afhængig af flere faktorer:

Hvor mange er I? Vil I have one-size-fits-all eller et skræddersyet foredrag? Hvor vil I have det holdt henne? Hvor langt skal jeg køre for at komme til jer? Vil I have det online?

Kontakt mig for at høre nærmere.

Mød din foredragsholder: Jytte Jensen

”Nogle mennesker arbejder bedst under pres – og andre arbejder kun under pres”

Det citat kunne godt handle om mig – indtil i 2010, da jeg hos min egen coach stiftede bekendtskab med Eisenhowermodellen. Jeg holder meget af den, for den er nemt at bruge og den passer en struktur-fascist som mig rigtig godt.
Men nu er det jo ikke kun struktur-fascister, der har glæde af at kunne prioritere tid og opgaver…