Kontorhjælp

Når du ikke selv har tid eller lyst, laver  jeg dit kontorarbejde

Hvis du tager flere ugers tilløb til at komme igang med bogføringen – eller ikke har styr på, om dine kunder har betalt – så er det ikke særlig sjovt at have et firma.

Når du ikke får faktureret, ender det med, der ikke er penge til dig eller dine medarbejdere eller dine leverandører – og så bliver det træls at være selvstændig.

 

Jeg laver kontorhjælp for selvstændige

Hvis du kan arbejde og tjene penge – så kan jeg sørge for din bogføring & din papirgang på kontoret er i orden.

Så kort kan det siges, men i virkeligheden er der jo noget mere i opgaven.

Du får som selvstændig informationer mange steder fra: firmamailen, e-boks, den fysiske postkasse –  om alt muligt – noget af det er vigtigt LIGE NU – noget af det er blot til info. Fælles for det er, at hvis du samtidig med papirarbejdet osse skal sørge for at der er opgaver til dig, betalinger til tiden til leverandørerne & styr på kundernes betaling – så har du måske for meget at lave til 1 person – men for lidt til en ansat, der kan tage sig af det.

Med ordentlig administration får du:

Overblik over din likviditet, så du har ro i maven

Ordentlig rykkerprocedure overfor dine kunder

Ro til at du kan arbejde med dit fag fremfor på kontoret

Jeg arbejder sammen med din revisor

Når der er styr på bogføringen, er revisoren glad 🙂 Derfor er det vigtigt for dig – og dermed mig – at din revisor osse er tilfreds med det, jeg laver for dig.

Det betyder osse, at jeg nogle gange er nødt til at trykke dig lidt på maven, så du afleverer de bilag, der skal bruges 🙂

Både på dit kontor og online

Jeg udfører opgaver både på dit kontor og hjemme hos mig selv, fordi du er online, f.eks via E-conomic.

Nogle af mine kunder er meget elektroniske og der mødes vi kun hvert kvartal.
Andre har det sådan at vi lige stikker hovederne sammen hver / hveranden uge og får styr på papirgangen på kontoret og så bogfører jeg hjemmefra.

Både få og mange timer

Jeg har kunder helt ned til 1 time om ugen og op til 1-2 dage om ugen.

Op til de store deadlines er der som regel lidt flere timer – men fordi dit bogholderi & administration bliver holdt i bund, er det ikke voldsomt. Jeg er nemlig ikke god til at vi sidder i sidste øjeblik, når vi har haft muligheden for at tage tingene undervejs.

Mød din firmamor Jytte Jensen

Jeg har administreret stort set altid. Det er nemlig skægt for jeg kan godt lide at få system i opgaverne, så jeg kan lave dem hurtigt og godt – så der er tid til andre ting osse. Det er nemlig det, administration bl. andet går ud på. Vi skal have et godt overblik og så skal vi videre med det egentlige fag, vi lever af.